Populært at spise kosttilskud i Danmark

Kosttilskud er blevet populære blandt danskerne. Flere og flere danskere bruger penge på kosttilskud med forskellige ønsker om effekt. Nogle vil gerne bare have en sundere krop, og vælger derfor at indtage kosttilskud. Andre benytter sig af kosttilskud i forbindelse med eksempelvis styrketræning og har et mål om en stærkere og mere veltrænet krop. Der findes rigtig mange forskellige slags kosttilskud, som alle har forskellige virkninger. Denne artikel vil forklare lidt om, hvorfor kosttilskud ofte forbindes med styrketræning, hvilke kosttilskud der findes samt hvilken virkning de har.

Kosttilskud og styrketræning

Kosttilskud er et præparat, som indeholder en række næringsstoffer og andre stoffer, som har en fysiologisk eller ernæringsmæssig virkning på kroppen. Nogle vælger at gøre brug af kosttilskud af ernæringsmæssige årsager, måske fordi de ikke synes de får nok vitaminer og mineraler gennem deres kost, mens andre vælger at gøre brug af kosttilskud af fysiologiske årsager. Når det er af fysiologiske årsager hænger det ofte sammen med styrketræning eller anden form for motion, som har til formål at gøre kroppen stærkere og mere veltrænet. Kosttilskud og styrketræning er derfor for mange noget der går hånd i hånd. Dette skyldes, at kroppen har brug for ekstra næring, når man styrketræner hårdt. Mange seriøse atleter vælger også ofte at supplere deres kost med kosttilskud.

De mest populære kosttilskud i forbindelse med styrketræning er proteinpulver, kreatin, weight gainer (læs her), fiskeolie (Fx. Zinzinos produkter) og mineral tilskud. Der findes mange videnskabelige studier, som kan dokumentere virkningen og effekten af disse kosttilskud. Dog er der mange mennesker som har den filosofi, at det er bedst at indtage alle sine næringsstoffer, vitaminer og mineraler gennem kosten. Mange glemmer dog at tænke på, at de fleste kosttilskud jo rent faktisk er udvundet af en eller anden form for fødevare. Noget proteinpulver er eksempelvis udvundet fra komælk. Desuden skal man tænke på, at der findes vitaminer og mineraler i de fleste fødevarer, men ofte ikke i de mest optimale mængder. Derfor kan det være fordelagtigt at indtage kosttilskud, så man er sikker på at få den mængde vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.

Forskellige kosttilskud og deres virkning

Som nævnt tidligere findes der et stort udvalg af kosttilskud. Nogle af de mest populære kosttilskud i forbindelse med styrketræning er dog proteinpulver, kreatin, weight gainer, fiskeolie og mineral tilskud.

Proteinpulver indtages ofte lige efter styrketræning, fitness eller en anden form for hård træning. Dette skyldes, at på dette tidspunkt er kroppen ekstra modtagelig over for næringsstoffer. Ofte kombineres proteinpulver med kulhydrater såsom maltodextrin, fordi musklernes glykogendepoter er blevet udtømt under træningen. Når man vælger at kombinere kulhydrater og protein, vil proteinet kunne blive optaget bedre, da kulhydraterne er med til at stimulere frigivelsen af insulin fra bugspytkirtlerne. Proteinpulver er nok det mest solgte kosttilskud i Danmark på nuværende tidspunk.

Kreatin findes naturligt i kroppen, men indtages også som kosttilskud. Især blandt sportsfolk har kreatin været yderst populært, da det i flere forsøg har vist sig at have en effekt der medvirker til, at muskelstyrken øges og restitutionstiden nedsættes. Kreatin fås som både pulver og kapsler, og har meget få bivirkninger selv ved høje doser.

Weight gainer er et kosttilskud, der består af en blanding af proteinpulver og kulhydrater. Dette kosttilskud er specielt udviklet til vægtøgning, og er derfor målrettet folk, som har svært ved at indtage nok kalorier og proteiner gennem deres almindelige, daglige kost.

Fiskeolie er et kosttilskud, som er udvundet fra fisk, og det har til formål at give kroppen energi. Det er vigtigt at vi har balance i kroppen mellem fast og flydende fedt, det vil sige balance i forholdet mellem mættet og umættet fedt. Danskernes kost er efterhånden blevet mere fyldt med mættet fedt end umættet fedt, og derfor kan der være fordele ved at indtage fiskeolie med dets umættede struktur.

Read more